Der er nogle simple elementer du kan arbejde med, som kan gøre dette forløb af beslutninger mere udbytterigt for dig.

 Din succes med dine nyhedbreve afhænger af at modtageren træffer en række af beslutninger, fra modtagelse af mailen og hele vejen frem til en konvertering.

 
Skal jeg åbne denne mail?
Vil jeg tillade at billederne bliver vist?
Hvad er mit udbytte?
Skal jeg klikke på linket?
Hvis tilbuddet ikke er fristende er jeg stadig interesseret i at se websitet?
•    Jeg er ikke interesseret i denne meddelelse eller denne virksomhed, skal jeg markere den som spam eller afmelde mig?
 
Der er nogle simple elementer du kan arbejde med, som kan gøre dette forløb af beslutninger mere udbytterigt for dig.
 

Gør din emnelinie fristende

Det første skridt er at få modtageren til at åbne dit nyhedsbrev. Gør din emnelinje, i modtagerens indbakke, så fristende som muligt.

Indsæt en navigationslinie

Indsæt en navigationslinje øverst i dine nyhedsbreve, så folk kan klikke sig frem til dit website, selvom indholdet i dit nyhedsbrev ikke har modtagerens interesse. En navigationslinje gør det muligt for modtageren at se hvilke andre muligheder der er til rådighed på dit website. ”Hvis jeg ikke er interesseret i det tilbudte, så er jeg måske stadig fristet til at tjekke ”Ugens tilbud”.

Optimer dine nyhedsbreve til ”billeder slået fra”

Jeg bliver ofte spurgt, hvad forholdet mellem billeder og tekst bør være og hvorfor det er noget man skal interesse sig for? Jeg svarer, at det vigtigste man skal tænke på er, at rigtig mange modtagere ser nyhedsbrevene med ”billeder slået fra”. Du skal bruge billeder til at understøtte dine budskaber, men ikke udelukkende basere dit nyhedsbrev på billeder, fordi du ikke altid kan regne med at billederne bliver set. Når modtageren ser dit nyhedsbrev, bør de være i stand til hurtigt og nemt at forstå, hvad budskabet er, og hvorfor de har et behov for det - uden at få vist billeder. Vigtigst af alt dit call to action eller f.eks rabatkoder må aldrig kun ligge i billeder.

Optimer til over folden

Det skal ikke være nødvendigt at scrolle ned for at fange budskabet. Giv modtageren alle de oplysninger, der er brug for at blive fristet til at agere på dit nyhedsbrev over folden.

 

SWYN (Share With Your Network) og tip en en ven funktion

Gør det nemt for folk at dele dine nyhedsbreve, så de kan hjælpe med at genere trafik og skabe ”mund til mund” markedsføring. Jo lettere du gør det for modtageren at dele, ved at gøre f.eks. tip en ven knappen synlig, jo mere sandsynligt er det at nogen vil dele indhold som de finder interessant.

Simpel footer med sekundær navigation

Keep it simple. I footeren har du mulighed for at placere alle de links som du ikke vil have skal være en del af den egentlige navigation. Undgå footere der ligner en produktbeskrivelse på en medicinannonce, den kan komme til at skjule værdifulde oplysninger, og bliver sandsynligvis ikke læst af dine modtagere. Jeg kan godt lide en footer der er nem at læse og indeholder links som f.eks. ”Opdater dine oplysninger" og ”Tip en ven”.

Forsøg aldrig at skjule afmeldelinket

Gør det nemt for dine modtagere at finde afmeldelinket, ellers risikerer du at de klikker på spamknappen i stedet. Dine modtagere skal kunne afmelde sig nemt og hurtigt med et enkelt klik.

Fact of life

Virkeligheden er at de fleste af dine modtagere har en travl hverdag og en overfyldt indbakke. Det tvinger dem til at træffe en hurtig beslutning og prioritere hvilke mails de vælger at åbne og gå videre med og hvilke der skal forbigås. Ved at gøre din emnelinje tillokkende, dine nyhedsbreve lette at læse og forstå samt dine calls to action nemme at finde og klikke sig videre på, jo mere sandsynligt vil du få et frugtbart resultat af din e-mail marketing indsats.

 

Lad os dele viden

Har du opnået forbedringer i din e-mail resultater efter at du har foretaget nogen af disse justeringer? Eller har du fundet andre e-mail designelementer der hjælper med til at skabe den perfekte e-mail? Hvis ja, så send mig et par ord, så vi kan dele viden!

 

Få ideer til markedsføring og salg

I vores nyhedsbreve one2one får du inspiration og tips til optimerering af din markeføring og dit salgsarbejde ved hjælp af e-mail marketing.

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Interesse: